10 store rustikke sofaborde i genbrugstræ

Vi har været på udkig efter store rustikke sofaborde i genbrugstræ til din stue. Et sofabord i træ passer perfekt ind i den populære nordiske stil, hvor naturlige materialer som træ, skind og uld fylder meget.
Kvadratiske sofaborde i træ

Et stort sofabord er praktisk, for her er godt med plads til dit strikketøj, magasiner eller hvad du nu hygger dig med i sofaen sammen med den obligatoriske varme drik. Netop sofaborde i genbrugstræ er ofte store og solide, så her kan du også dække op til det store kagebord, hvis du elsker at hygge om dine gæster. Hygge er jo trods alt essensen i den nordiske stil.

 

Unika sofabord i genbrugstræ

Unika sofabord i genbrugstræ

Dette rustikke sofabord er helt unikt, da det er fremstillet af genbrugstræ. Ikke to sofaborde er fuldstændig ens. Træet stammer fra nedrevne bygninger i Indien med alle de revner, sprækker, knaster og splinter, som hører sig til. Det er massivt træ i naturlige farver. Træsorten kan variere. Se mere hos Bobo Online.

Mål: Højde 45 cm, længde 120 cm, bredde 60 cm.

 

Aflangt sofabord i genbrugs-teak

Aflangt sofabord i genbrugs-teak

Et andet bud på et råt rektangulært sofabord er dette solide bord. Det er lavet af gammelt teak træ, der kommer fra gamle huse og fiskerbåde. Teak har en smuk glød, som med tiden får et klassisk gråt skær, som du kender det fra træ, der er udsat for vind og vejr. Se mere hos NordlyHome.

Mål: Højde 40 cm, længde 130 cm, bredde 66 cm.

 

 

Vintage sofabord i genbrugstræ

Vintage sofabord i genbrugstræ

Det tidløse udtryk kommer flot til udtryk i dette rustikke sofabord takket være det genbrugte elmetræ. Det er behandlet med voks, som beskytter træet mod udtørring og giver det en lidt mørkere farve. Stellet er lavet i sortlakeret metal, som står godt til det mørke træ. Se mere hos ILVA.

Mål: Højde 40 cm, længde 120 cm, bredde 60 cm.

 

Rektangulært sofabord med sort stel i metal

Rektangulært sofabord med sort stel i metal

Her er endnu et bud på et sofabord med en bordplade i genbrugstræ og et sortlakeret metalstel. Træet stammer fra gamle træhuse. Udseendet er lidt anderledes takket være stellet, som er mere enkelt og minimalistisk i designet. I forhold til bordet oven over er dette sofabord lavere men større, da det er både længere og bredere. Det er derfor et sofabord, som vi vil betegne som rimeligt stort. Se mere hos Bobo Online.

Mål: Højde 35 cm, længde 150 cm, bredde 70 cm.

 

Stort sofabord i mørkt genbrugstræ

Stort sofabord i mørkt genbrugstræ

Kan dit sofabord ikke blive stort nok? Dette sofabord med en bordplade i massivt træ og et stel i sort metal er blandt de største, som vi har fundet. Der kan sidde mange gæster omkring dette bord, når du inviterer på aftenhygge eller eftermiddagskaffe. Se mere hos Bobo Online.

Mål: Højde 40 cm, længde 150 cm, bredde 90 cm.

 

 

Unika kabeltromle-bord

Unika kabeltromle-bord fra Indien

Er du vild med det rå rustikke look, hvor møblerne kan fortælle deres helt egen historie, vil du sikkert elske dette unikke kabeltromle-bord. Det kommer fra Indien, hvor det har været brugt til at rulle kabler op i mange år. Træsort og størrelse kan variere, og der kan forekomme splinter, revner og sprækker i træet. Det er en del af charmen ved at genbruge træ til nye nyttige formål. Se mere hos L for Living.

Mål: Højde 39 cm, diameter 63 cm. 

 

 

Unika militær feltbord fra Indien

Unika militær feltbord fra Indien

Det er skam ikke kun kabeltromler, man kan genbruge som sofabord. Her er et gammelt feltbord, som det indiske militær har brugt ude i marken. Det kan klappes sammen, så det er nemt at flytte rundt – eller du kan have det som et ekstra bord, du nemt kan gemme væk, når du ikke har brug for det. Se mere hos ES Furniture.

Mål: Højde 40 cm, længde 120 cm, bredde 73 cm.

 

 

Sofabord i genbrugstræ på hjul

Sofabord i genbrugstræ på hjul

Skal det være nemt at flytte rundt på dit nye sofabord, kan du overveje, om det skal have hjul. Her er et dejligt stort rektangulært sofabord i genbrugstræ, som har en smuk patina. Dette sofabord er både råt, enkelt, funktionelt og unikt, for der er ikke to, som er nøjagtig ens. Derfor skal du også være afklaret med, at der kan være sprækker og revner i træet, da det er genbrugsmaterialer. Se mere hos Bobo Online.

Mål: Højde 40 cm, længde 140 cm, bredde 71 cm.

 

Rundt sofabord i genbrugstræ

Rundt sofabord i genbrugstræ

Her er endnu et bud på et sofabord i genbrugstræ fra Indien. Dette sofabord er rundt og har tidligere været anvendt til at kværne korn og krydderier på.  Det er et lavt sofabord med masser af charme og et råt look, som kan være en flot kontrast til de mere traditionelle møbler, som mange af os indretter os med i stuen. Se mere hos Mosters Skur.

Mål: Højde 25 cm, diameter 75 cm.

 

Railway sofabord med hjul

Railway sofabord med hjul

Det kan næsten ikke blive mere unikt. Her er i hvert fald et sofabord, som man ikke ser i en hvilken som helst stue. Det er inspireret af gamle jernbaner og leder tankerne hen på gamle dage, hvor mænd knoklede for at anlægge nye jernbanespor. Hjulene på dette sofabord er lavet af støbt metal, så det kan holde i mange mange år. Bordpladen er lavet af genbrugstræ, som giver det et rustikt udseende, der passer rigtig godt sammen med de rå hjul. Se mere hos Bobo Online.

Mål: Højde 46 cm, længde 135 cm, bredde 80 cm.