Rækkefølgen på Hjorth Rosenfeldts krimier om Sebastian Bergman

Hjorth Rosenfeldts krimier handler om den ego-centrerede og arrogante kriminalpsykolog Sebastian Bergman. Han er ekspert i at tegne profiler af kriminelle, men samtidig er han et ulykkeligt menneske, som kommer dårligt ud af det med sine kollegaer.
Rækkefølgen på Hjorth Rosenfeldts krimier om Sebastian Bergman

Sebastian Bergman er en af de bedste kriminalpsykologer. Han har egentlig opgivet sit arbejde på grund af en personlig tragedie. Hans ekspertise er stadig efterspurgt, så han bliver alligevel involveret i den ene sag efter den anden. Uheldigvis er han samtidig en arrogant mand, som kommer dårligt ud af det med sine kollegaer, selv om han altid finder den skyldige. Hvad kollegaerne ikke ved er, at Sebastian går rundt med en sorg, som han holder for sig selv. Som læser er det svært ikke at holde af ham, selv om han ikke er et omgængeligt menneske.

Det kan være en god idé at læse krimierne om Sebastian Bergman i rækkefølge. Allerede i første bind kommer nogle personlige forhold frem i dagens lys. De spiller en vigtig rolle i Bergmans relation til sine kollegaer. Her kan du se rækkefølgen på Sebastian Bergman-krimierne skrevet af Hjort Rosenfeldt:

  1. Manden der ikke var morder (2010)
  2. Disciplen (2011)
  3. Fjeldgraven (2012)
  4. Den stumme pige (2014)
  5. De uegnede (2015)
  6. En højere retfærdighed (2018)

 

Hvem er Hjorth Rosenfeldt?

Hjorth Rosenfeldt er i virkeligheden ikke én, men hele to forfattere. Sammen skriver de den populære serie af krimier om psykologen Sebastian Bergman. Michael Hjorth er filmproducer og manuskripforfatter, som har skrevet flere af manuskripterne til filmatiseringen af Henning Mankell’s serie om Wallander. Hans Rosenfeldt er ligeledes manuskriptforfatter. Han har blandt andet skrevet  manuskriptet til den populære tv-serie Broen.

Faktisk har Hans Rosenfeldt også udgivet en krimi i eget navn. Den udkom i november 2020 med titlen Ulvesommer. Det er første bind i en ny krimi-serie om Hannah Wester. Her er også masser af dramatik og geniale plots.

Det er nogle år siden, at der sidst udkom en krimi om Sebastian Bergman. Jeg krydser fingre for, at makkerparret kan ryste flere gode historier om Sebastian Bergman ud af ærmet, for det er en psykolog, som både jagter forbrydere og kæmper med sine egne dæmoner. Her har du i hvert fald fået rækkefølgen på rækkefølgen på Hjorth Rosenfeldts krimier om Sebastian Bergman, så nu ved du, hvor du skal starte.