Her er tapeter i forskellige mønstre og med forskellige motiver. Sæt et tapet op på en enkelt væg for at skabe kontrast til de malede vægge i rummet og virkelig lade tapetet suge opmærksomhed til sig. Eller sæt tapet op på alle væggene for at sætte fuld knald på den romantiske stemning. Der er mange muligheder al afhængig af din stil og dit temperament.
Rosa konfetti-tapet fra Ferm Living
Danske Ferm Living har designet dette elegante tapet i anledning af deres 10 års jubilæum. Det er et flot tapet med lyserød bund og guldfarvet konfetti sprinklet ud over det hele. Helt perfekt til dig, der elsker glimmer og glamour. Synes du, at det bliver for meget med guld over det hele, kan du med fordel nøjes med at sætte en enkelt bane tapet op for at bryde en ensfarvet væg.
Tapetet er nemt at sætte op, for det er af en såkaldt non-woven kvalitet. Det vil sige, at der er filt på bagsiden af tapetet, så du skal smøre vævlim på bagsiden af tapetet, ikke på væggen. Det gør det meget nemmere at sætte tapet op.
Lyserødt tapet med smukke fugle og blomster
Elsker du romantik, vintage og nostalgi, er tapeterne fra hollandske Eijffinger helt sikkert værd at se nærmere på. De designer mange skønne mønstre, som vil være perfekte til at dekorere mange forskellige rum som fx et yndigt pigeværelse eller landligt køkken, for dette lyserøde tapet kan nemlig tåle at blive vasket med en fugtig klud.
Tapet i kraftig pink med blomster og påfugle
Skal der mere knald på farverne? Her er et flot tapet med masser af farver! Bunden er en kraftig pink, og mønstret består af blomster og påfugle i grønne og blå farver. Det leder tankerne hen på lande med masser af sol og livsglæde.
Kraftig pink tapet med store blomster og grønne blade
Her er endnu et tapet i kraftige farver. Baggrunden er også her pink, og den er dækket med store lyserøde blomster. Som kontrast er der masser af grønne blade. Det er et tapet, som emmer af nostalgi og får mig til at tænke på glade dage hjemme hos min mormor.
Tapet med beige baggrund og lyserøde blomster
Er du bekymret for, at den lyserøde farve kan tage overhånd, kan du også overveje dette tapet. Det har en mere neutral baggrund i form af beige, mens mønstret er domineret af store lyserøde blomster med grønne blade og fugle i lidt mere diskrete farver. Det får virkelig de lyserøde blomster til at træde frem.
Romantisk lyserødt tapet inspireret af barokken
Er du mere til de klassiske stilarter, vil dette barok-inspirerede tapet måske friste dig. Mønstret består af blade, der hvirvler rundt mellem hinanden oven på en klar pink baggrund. Det er endnu et tapet fra hollandske Eijffinger. Det er både lysægte, så det ikke falmer så hurtigt, og vaskbar, så du med sindsro kan sætte det op over alt i dit hus eller lejlighed uden at skulle bekymre dig om solens stråler eller risikoen for snavsede fingeraftryk.
Lyserødt tapet med afdæmpet mønster
Ønsker du en mere afdæmpet stil, vil du måske overveje dette fine påfuglemønstrede tapet i en sart lyserød. Dette tapet er også er designet af Eijffinger. Det vil gøre sig godt i både stuen og soveværelset.
Lyserødt tapet med blomster i afdæmpede farver
Også dette tapet har et rimeligt afdæmpet mønster, som fremtræder rigtig elegant. Den lyserøde baggrund får lov til at dominere, fordi blomstermønstret er holdt i en mere neutral farve.
Damask-tapet i lyserød og beige
Her er endnu et eksempel på et elegant tapet. Det er et damaskmønstret tapet, som skaber harmoni, fordi mønstret er kendetegnet ved, at det er symmetrisk og spejler sig på midten. Selve mønstret er meget klassisk og stilrent.
Klassiske harlekintern i sart lyserød
Harlekintern er også et godt bud på et lyserødt tapet i et klassisk mønster, som kan være et fint indslag i en romantisk indretning. Tænk blot på pantomimerne om Harlekin og Columbine. Dette tapet er designet af danske Ferm Living. Det er lysægte og kan tåle at blive tørret af med en opvredet klud.