
Denne artikel er reklame. Alle links er reklamelinks fra Valuea.
Selvfølgelig vil du gerne vide, hvad din bolig er værd – især hvis du går med salgstanker. Det kan måske være det sidste lille skub, der skal til for at gøre alvor af at sætte dit hus eller din lejlighed til salg.
Hvis du bestiller et salgstjek på nettet, vil du i løbet af få dage modtage en gratis rapport med en vurdering af, hvad din bolig er værd. Vurderingen vil være baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og tidligere handler i dit lokalområde. De faktiske salgspriser i dit område er nemlig objektivt set det bedste sammenligningsgrundlag, som du kan få.

Derfor behøver du i første omgang ikke at få besøg af en ejendomsmægler for at få vurderet dit hus. Det kan være praktisk i en travl hverdag, hvor tid er en knap ressource.
Du slipper også for selv at bruge tid på at sidde og sammenligne salgspriser på lignende boliger. I stedet kan du i første omgang blot vente på at modtage en rapport med en vurdering af, hvad dit hus er værd, hvis du vil sælge.
Måske er din bolig mere værd end du tror
Når du modtager rapporten, får du en idé om, hvad en mulig salgspris kan være for din bolig. Men det er som nævnt en pris baseret på offentlige tilgængelige data og tidligere salgspriser. Måske er din bolig helt unik og skiller sig ud, så den faktisk er mere værd end den gennemsnitlige bolig i dit område. Mange andre faktorer kan nemlig også påvirke den endelige salgspris. Det kan fx være, at du har en helt fantastisk udsigt over vand, eller at du har brugt mange penge på at vedligeholde dit hus – to faktorer, som kan gøre din bolig særdeles interessant for en køber.
Kontakt en ejendomsmægler for en vurdering
Vil du gerne have en mere nøjagtig vurdering af din boligs værdi på ejendomsmarkedet, kan en ejendomsmægler hjælpe dig. Det er selvfølgelig yderst relevant, hvis du vil gøre alvor af tankerne om at sælge din bolig.
Hvis du kontakter en ejendomsmægler med henblik på at sætte din bolig til salg, vil han eller hun komme ud og besøge dig for at vurdere din boligs værdi. Ejendomsmægleren vil gå din bolig grundigt igennem sammen med dig. Gennemgangen vil have fokus på boligens stand, indretning og beliggenhed.
Traditionelt er det en ejendomsmægler, der står for at markedsføre boliger, der er til salg. De indrykker annoncer online og måske også i lokalaviserne, de fremviser boligen til potentielle købere, og de udfærdiger den endelige købsaftale, når du får solgt din bolig.
Det første indtryk er det vigtigste
En ejendomsmægler kan også give dig råd og vejledning om, hvad du selv kan gøre for at gøre din bolig mere interessant for folk, som overvejer at købe et hus eller en lejlighed. Førstehåndsindtrykket er altid vigtigt, så derfor skal din bolig tage sig bedst mulig ud både i boligannoncen og i virkeligheden, når der er fremvisning.
Derfor kan det også være en overvejelse værd at kontakte en boligstylist, hvis du gerne vil gøre din bolig så attraktiv og indbydende som mulig. Boligstylisten kender alle de små tricks til at få et hus til at føles hyggeligt og hjemligt lige så snart man træder ind ad døren, så købelysten melder sig.
Hvad koster det at sælge en bolig?
Lad os bare slå fast med det samme, at det ikke er gratis at sælge sin bolig. Du vil som oftest have udgifter til at indhente forskellige dokumenter som fx tilstandsrapport, el-eftersyn, energimærke og ejerskifteforsikring.
Den største udgift i forbindelse med et boligsalg vil uden sammenligning være salæret til din ejendomsmægler. Det vil svinge fra ejendomsmægler til ejendomsmægler, så det kan være en god idé at kontakte flere ejendomsmæglere, hvis du vil sælge dit hus eller din lejlighed. Der kan være mange penge i forskel fra den billigste til den dyreste ejendomsmægler.
Ejendomsmægleren vil ofte basere sit salær på den forventede salgspris for din bolig. Derudover kan der være udgifter til fx annoncering, som bliver afregnet separat. Det er udgifter, som også kan svinge fra ejendomsmægler til ejendomsmægler.
Hvad koster en ejendomsvurdering?
Det er normalt gratis at få besøg af en ejendomsmægler, hvis du gerne vil have en vurdering af, hvad din bolig er værd. Men det kan være, at ejendomsmægleren har travlt, så der er lidt ventetid, inden du kan få en vurdering.
Vil du gerne kende værdien af din bolig så hurtigt som muligt, kan muligheden for at bestille et salgstjek online derfor være en god og praktisk mulighed. Fordelen er, at det går hurtigt. Ulempen er, at vurderingen ikke er helt så nøjagtig, som hvis du får besøg af en ejendomsmægler.
Summa summarum: Bestil et salgstjek, hvis du ikke helt ved, om du vil sælge eller ej. Er du mere seriøs, kan du med fordel kontakte en eller flere ejendomsmæglere allerede nu.